Kransekagestykker med karamelsmag

Tilberedning


Smørret varmes op, indtil det begynder at brune en smule. Derefter afkøles det.

Kranse XX, brun farin og salt blandes godt sammen.

Æggehviderne tilsættes lidt ad gangen, og til sidst tilsættes det brunede smør.

Karamel kransekagemassen sprøjtes ud i stænger med en ODENSE rund tylle Ø22 mm, og bages ved 220° C i ca. 12-14 min.

Stængerne sættes på frost, indtil kransekagen har sat sig. Stængerne skæres ud i stykker af 8 cm.

Overtræk smeltes over vandbad eller i mikroovn. Stik et grillspyd i enden af kransekagen, dyp ned i det mørke overtræk og sæt over på et stykke bagepapir.

Imens overtrækken stadigvæk er våd, pyntes toppen af kransekagestykket med karamel chokoladespåner.

Ingredienser


Antal: 30 stk

Kransekagemasse- karamel:
1000 g ODENSE Kranse XX
200 g brun farin
8 g salt
100 g smør
40 g past æggehvide

 

180 ODENSE Overtræk Mørk
60 g ODENSE Lyse Chokoladespåner med karamelsmag